Body-Dysmorphic Disorder?

Hvad er Body-Dysmorphic Disorder?

Body Dysmorphic Disorder (forkortet BDD) kaldes på dansk også for Dysmorfofobi og er en forholdsvis ny psykisk lidelse, hvad angår forståelsen af lidelsens karakter samt offentlighedens kendskab til den. Den er karakteriseret ved en ekstrem optagethed af eget udseende samt et forvrænget billede af, hvordan man selv ser ud. Denne overoptagethed er centreret om en eller flere indbildte defekter i udseendet, som ikke er observerbare eller forekommer forkert for andre. Overoptagetheden kan dreje sig om en eller flere områder af kroppen. Ifølge undersøgelser er det mest hyppige fokus på huden for eksempel angående akne, ar, rynker, bleghed eller rødhed. Næst hyppigst følger bekymringer om håret (for tyndt eller for meget) eller næsen (størrelse og form). Dog kan alle kropsområder fortolkes som et problem, deriblandt øjne, tænder, vægt, mave, bryster, ben, hovedstørrelse og hovedfacon, læber, kinder, øjenbryn samt kønsdele. Bekymringerne omhandler blandt andet, at noget er ikke-proportionelt, asymmetrisk eller har forkert størrelse (for stort/for småt). BDD-bekymringerne er påtrængende, uønskede og tidskrævende. De forekommer gennemsnitlig 3-8 timer om dagen og er oftest meget svære at modstå og kontrollere

Tvangshandlinger er oftest forbundet med BDD-bekymringerne. Det kan være gentagen adfærd som for eksempel konstant at tjekke sig selv i spejlet, hele tiden at kamuflere sin indbildte fejl med tøj, hatte, makeup eller prøve at dække for den med hænderne. Den gentagne adfærd kan også komme til udtryk ved, at personen hele tiden vil forsikres af andre om, at ”det ikke ser slemt ud”, at personen forsøger at overbevise andre om, hvor forfærdelig ”defekten” ser ud eller at personen konstant piller ved huden (dermotillomani) eller trækker hår ud (trikotillomani). Andre opsøger kosmetiske procedurer som plastikkirurgi for at få foretaget indgreb, men BDD-bekymringerne bliver sjældent mindre efter denne adfærd. Tvangshandlingerne kan også være mere mentale handlinger, hvor man for eksempel sammenligner sit udseende i negative vendinger med andres. Personen med BDD føler sig nødsaget til at udføre disse tvangshandlinger, som sjældent er rare og oftest medfører angst og ubehag.

Mange personer med BDD frygter at blive latterliggjort i sociale situationer. Derfor medfører BDD oftest problemer og forringelse i sociale og arbejdsrelaterede situationer. Dette kan variere fra undgåelse af nogle sociale situationer til total isolation. Ca. 20 % af unge med BDD dropper ud af skole primært på grund af BDD-symptomerne.

BDD-bekymringerne varierer i styrke. Hos nogle medfører BDD-bekymringerne, at vedkommende ikke føler sig attraktiv, og hos andre kan BDD-bekymringerne være så voldsomme, at de synes, de ligner et monster. Lidelsen forekommer derudover i forskellige grader i forhold til, hvor meget indsigt personen har i sin BDD. Indsigt referer til, hvorvidt personen ved, at BDD-bekymringerne formentlig ikke er sande eller om, personen er overbevist om, at bekymringerne er sande. Nogle har god indsigt, mens indsigten hos andre er helt forvrænget eller totalt fraværende. Hos ca. 1/3 af personer med BDD er indsigten meget ringe, hvorfor de har svært ved at tro, at deres BDD-bekymringer ikke er sande.

BDD optræder ofte sammen med andre angstlidelser, depression, OCD og spiseforstyrrelser.

Behandling af Body-Dysmorphic Disorder

Undersøgelser viser, at den mest effektive behandling af BDD er kognitiv adfærdsterapi. I kognitiv adfærdsterapi arbejdes der med de tanker og handlinger, der er forbundet med BDD-bekymringerne samt den overdrevne opmærksomhed, der er på negative elementer af eget udseende. Gennem kognitiv omstrukturering er det muligt at udvikle mere realistiske og hjælpsomme forestillinger om udseendet og dermed mindske BDD-bekymringerne. Der arbejdes også med at identificere undgåelsesadfærd samt tvangshandlinger og gradvist at mindske disse handlinger og adfærd blandt andet gennem eksponering. Eksponering og adfærdseksperimenter handler om at reducere undgåelsesadfærd, således at det bliver muligt tænke anderledes og vænne kroppen til at være i angstprovokerende situationer, således at det over tid bliver muligt at føle sig bedre tilpas omkring andre mennesker.