Angstlidelser

Hvad er angst og hvornår skal man søge hjælp?

Angst er en følelse, som er del af vores naturlige alarmberedskab. Det er kroppens naturlige respons på en mulig fare, en automatisk alarm, som går i gang, når vi oplever en trussel. I reelt farlige situationer er det vigtigt, at vores alarmsystem fungerer. Hvis man fx er ved at falde ned fra en stige, er der ikke tid til at gennemanalysere situationen. Her er det essentielt, at alarmsystemet virker helt automatisk og får os til at reagere hurtigt og gribe godt fat i fx stigen. Selvom angst kan føles ubehagelig, er det således ofte en hensigtsmæssig reaktion, idet den ligeledes hjælper os til at håndtere vigtige præstationer, som fx eksamener.

Eksempler på fysiske symptomer:

• Hjertebanken
• Sveden
• Rysten
• Mundtørhed
• Vejrtrækningsbesvær
• Kvælningsfornemmelse
• Smerter eller trykken i brystet
• Kvalme eller maveuro
• Svimmelhed
• Uvirkelighedsfølelse
• Frygt for at miste selvkontrollen
• Dødsangst
• Svedeture eller kuldegysninger
• Prikkende eller sovende fornemmelse i fingre og tæer

Den naturlige følelse af angst bliver til en angst-lidelse, når angsten bliver til en konstant eller overdreven irrationel frygt for almindelige eller hverdagsrelaterede hændelser i et sådant omfang, at vores dagligdag og sociale liv forstyrres. Så er angsten typisk på et niveau, hvor den er blevet behandlingskrævende. Fælles for angstlidelser er, at man ofte bliver fanget i en ond cirkel, hvor mange af de ting, man gør for at mindske angsten, utilsigtet i virkeligheden kommer til at forstærke og vedligeholde den. Heldigvis er der forsket rigtig meget i behandling af angst, og Kognitiv Adfærdsterapi er den terapiform, der ifølge Sundhedsstyrelsen har den mest veldokumenterede effekt på behandling af angstlidelser hos børn og voksne.

Afhængigt af, hvad man er bange for, kalder man angsten noget forskelligt:

Panikangst

Panikangst er kendetegnet ved korte, men intense angstanfald. Anfaldene kommer pludseligt og uden varsel, varer typisk få minutter af gangen, og er ikke begrænset til specifikke situationer. Efter et eller flere panikangstanfald udvikler mange såkaldt forventningsangst – det vil sige frygt for nye angstanfald eller frygt for de steder eller situationer, hvor man tidligere har oplevet panikangstanfald.

Ved panikangst er man ofte bange for selve angstreaktionen og de kropslige symptomer, der følger med – dels fordi den er meget ubehageligt, dels fordi man ikke kan forstå, hvorfor kroppen reagerer, som den gør. Mange tror, de er ved at få et hjerteanfald, og at de skal dø, eller man bliver bange for at miste kontrollen eller blive sindssyg.

Panikangst er ikke farligt – det er bare ekstremt ubehageligt. De symptomer, man oplever ved et panikanfald, er blot kropslige reaktioner, der ved en reelt farlig situation kan være hensigtsmæssige. Fx er hjertebanken en hensigtsmæssigt kropslig reaktion, fordi det er tegn på, at hjertet arbejder på højtryk for at skabe energi, så vi hurtigt kan reagere. I forbindelse med et panikanfald igangsættes disse kropslige reaktioner dog på tidspunkter, hvor der ikke umiddelbart er noget farligt at kæmpe imod eller flygte fra, hvilket gør, at man ofte kommer til at fejlfortolke kroppens reaktioner som farlige.

Selvom panikangst ofte opstår uventet, er det normalt, at man efterfølgende kommer til at forbinde anfaldet med de steder og situationer, hvor angsten har opstået. Angsten for disse steder resulterer ofte i, at mange med panikangst også udvikler agorafobi. Denne tilstand opstår, fordi man begynder at undgå situationer, hvor panikanfaldene er opstået såsom busser, supermarkeder eller åbne områder, hvilket medfører isolation, idet man ikke tør forlade sit hjem.

Social angst

Socialfobi eller socialangst er kendetegnet ved, at man oplever angst eller ubehag i sociale situationer, og som følge heraf ofte trækker sig fra samvær med andre mennesker. Der er typisk specifikke tanker om, at andre vil tænke, at man virker nervøs, svag, utilstrækkelig eller mærkelig, og at man bliver afvist, som følge heraf. Ofte frygter man, at andre skal kritisere eller tænke negativt om én.

Man kan ligeledes opleve angst for ikke at kunne kontrollere sine reaktioner, så man kommer til at afsløre sig selv. Man kan fx opleve angst for at svede, rødme, at skulle kaste op eller for at ryste på hænderne m.m. Uroen, angsten og tankerne kan optræde i flere dage op til en social begivenhed. Dette kaldes angsten for angsten – altså angst for at få angst i bestemte situationer. Selvom man ofte frivilligt trækker sig fra sociale situationer, så føler mange sig alligevel ensomme eller isolerede.

Præstationsangst

Præstationsangst er karakteriseret ved intens angst for ikke at præstere godt nok i situationer som nedenstående:

• Mundtlige eller skriftlige eksamener
• Oplæg til møder
• Fremlæggelser
• At holde tale
• At tage på date
• Seksuelle præstationer

Præstationsangst har således mange varianter såsom eksamensangst, hvor man kan være bange for at “gå i sort”. Nogle oplever skriveblokeringer – fx ved større skriftlige opgaver i forbindelse med studier eller i forbindelse med skriftligt materiale, der skal udfærdiges på arbejdspladsen. Mange bliver særligt angste, når de skal vise ufærdigt og derfor uperfekt materiale til andre, fx en vejleder, og kommer til at tænke, at det hele skal være perfekt fra første udkast – ellers bliver man vurderet som dum, dårlig eller lignende.

Præstationsangst er forbundet med stort ubehag både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. Fysisk er angsten karakteriseret ved symptomer som indre uro, anspændthed, ondt i maven, øget hjertebanken, koncentrationsbesvær og søvnproblemer. Følelsesmæssigt kan man ud over angstfølelsen være plaget af skam og rent mentalt oplever mange talrige og gentagende bekymringer omkring ens egen præstation, tvivl på egne evner samt tanker om, hvad andre mon vil tænke.

Det er karakteristisk for præstationangst, at man ikke kun oplever angst i selve præstationssituationen. Ofte er angsten og alle bekymringstankerne værre i dagene op til præstationen end den angst, man oplever i den aktuelle præstationssituation.

Præstationsangst optræder ofte (men ikke altid) hos personer, der har problemer med perfektionisme, hvilket ligeledes er en meget opslidende tilstand – og ubehandlet kan præstationsangst genere ens liv i flere uger eller måneder op til en given præstation. Præstationsangst kan være meget begrænsende for ens liv, hvis den kommer til at være styrende for, hvilke job, man søger, om man tør tage på date eller om man undgår eller udskyder sine eksamener. Ved skriveblokering kan man opleve, at hele skriveprocessen sættes på stand-by, hvilket for nogle kan resultere i problemer med at færdiggøre ens uddannelse.

Generaliseret angst

Generaliseret angst kommer til udtryk som vedvarende bekymringer og negativ tænkning, der er svær at kontrollere og stoppe. Disse bekymringer kan omhandle hvorvidt ens nærmeste eller én selv, kan blive syg eller komme til skade, om at der kan opstå krig eller terror, om hvorvidt man gør tingene godt nok, og bekymringer om fremtiden. Ofte er man plaget af konstant uro i kroppen, anspændthed, hjertebanken svedudbrud og mundtørhed. Mangle plages også af søvnvanskeligheder og koncentrationsbesvær, da man bruger al sin energi på at bekymre sig om rigtig mange ting. Man har behov for at blive beroliget, hvilket resulterer i mange gentagende samtaler omhandlende forskellige frygtscenarier, som typisk skifter karakter. Eksempler kunne også være at man tjekker om ægtefællen er kommet godt på arbejde ved at ringe ham op, eller gentagne gange søger læge af frygt for at fejle noget.

Helbredsangst

Helbredsangst bliver også kaldet hypokondri eller sygdomsangst. Lidelsen er kendetegnet ved, at man igennem længere tid har haft frygt for at fejle en navngiven somatisk sygdom. Man bliver i overdreven grad optaget af normale reaktioner i kroppen, og tolker disse som tegn på alvorlig sygdom. Dette resulterer som regel i en lang række af lægebesøg og undersøgelser, som dog viser at man ikke fejler noget somatisk. En tid oplever man ro, hvorefter der igen opstår frygt for at man er syg.

Specifik fobi

En specifik fobi karakteriseres ved en intens frygt for en bestemt ting eller en bestemt situation. Såfremt man bliver udsat for den givne ting eller situation, øges angstniveauet meget hurtigt, og fysiske symptomer, såsom hyperventilering, voldsom skælven og hjertebanken opstår. Mens nogle bliver bange ved mødet med den specifikke fobi, reagerer andre med vrede eller afsky. Angsten forsvinder umiddelbart når mødet med den frygtede stimulus eller situation er overstået. For at undgå de ubehagelige følelser og fysiske symptomer som følger med i mødet med den frygtede ting eller situation, forsøger man ofte at undgå denne/disse. Specifikke fobier hos børn kommer ofte til udtryk som en intens frygt for hunde, edderkopper, højder, mørke, at køre i elevator, lukkede rum, højder, at flyve og/eller lyn og torden.