Psykologhuset Park Allé
Park Allé 9, mezz. th.
8000 Aarhus C
Mobil: 42 15 02 24
Mail: kontakt@martinfrydenholm.dk
Aktuel ventetid:
3-4 uger
3-4 uger
Ca. 430.000 danskere (svarende til 10 – 12 % af befolkningen) har symptomer på alvorlig stress. Op mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress, hvilket svarer til 35.000 sygemeldte danskere hver dag. Stress betyder over 1 million fraværsdage om året, og stress koster Danmark ca. 14 milliarder årligt. Hvis du er ramt af stress, så viser tallene med al tydelighed, at du ikke er alene.
Stress er en naturlig reaktion på nogle belastende omstændigheder og kan ramme os alle. Samtidig er mennesker forskellige, vi oplever situationer forskelligt, lever under forskellige betingelser og har forskellige handlemuligheder. Derfor er der også forskel på, hvordan mennekser reagerer på belastninger. Du kan således på forskellige tidspunkter i dit liv have forskellige tærskler for, hvad der stresser dig. For nogle handler det måske om en fornemmelse af ikke at have tid nok, for andre om, at opgaverne er for svære at løse, og igen for andre drejer det sig om nogle følelsesmæssige ting, der udspiller sig, fx i familielivet.
Kortvarig stress er ikke negativ. Den hjælper dig til at bleve mere fokuseret på det, som er vigtigt for dig. Det er langvarig stress, der ofte bliver problematisk. Hvis vi over en længere periode – uger eller måneder – ikke får de pauser, vi har brug for for at restituere, så bruger vi mere energi, end vi har. Stress opstår således på baggrund af, at der er ubalance imellem de krav og udfordringer, vi står overfor, og de ressourcer, vi har til rådighed for at tilpasse os.
Stress er en reaktion på ydre fysisk eller psykisk belastning og er således ikke en sygdom, men er derimod en kropslig tilstand, der kan forårsage forskellige sygdomme – herunder depression, angst, udbrændthed og hjerte-kar-sygdomme. Nedenfor ses en liste over typiske stress symptomer:
Hvis man oplever, at flere af ovennævnte symptomer gør det sværere at fungere i hverdagen over en længere periode, kan det være tegn på, at man bør stoppe op og ændre på noget.
(Kilde:Sundhedsstyrelsen, Petersen et al.: Unge og stress)
Jeg tager ift. behandling af stress afsæt i Kognitiv Adfærdsterapi (herunder også ACT, metakognitiv terapi og mindfulness), men jeg holder mig løbende opdateret indenfor den nyeste forskning indenfor stressområdet og justere løbende mine behandlingsmetoder herefter.
Er du plaget af stress, er det først og fremmest vigtigt at identificere de forskellige belastninger og få reduceret eller fjernet disse – jo før, jo bedre. Det kan være vigtigt i samarbejde med din egen læge at vurdere, om det er nødvendigt med en sygemelding, eller om du kan forblive i arbejde under mere hensigtsmæssige omstændigheder.
I behandlingen identificeres ligeledes, hvilke krav du stiller til dig selv. Dine egne regler for, hvad du skal leve op til, er ofte væsentlige for hvilke grænser, du sætter. Det er vigtigt, at du tilegner dig mere hensigtsmæssige måder at tænke om dette på og øver dig i at stille mere rimelige krav. Herudover sættes der fokus på at lære at håndtere bekymringer på en bedre og mere konstruktiv måde, således at der ikke bruges for meget tid på grublerier med henblik på at reducere den psykiske belastning.
Endelig er en vigtig del af behandlingen at undersøge, hvordan du evt. vender tilbage til dit arbejdsliv. Dette indebærer blandt andet mere hensigtsmæssige strategier for, hvordan arbejdsdagen eller familielivet struktureres samt en mere hensigtsmæssig håndtering af de krav, der stilles fra egen og arbejdspladsens side. Her er det selvfølgelig vigtigt at vurdere, om det giver mening at vende tilbage, eller om du har bedre af at finde et andet arbejde.
Mobil: 42 15 02 24
Mail: kontakt@martinfrydenholm.dk
Psykologhuset Park Allé
Park Allé 9, mezz. th.
8000 Aarhus C
Mandag: 9.00 – 15.00
Tirsdag: 9.00 – 15.00
Onsdag: 9.00 – 17.00
Torsdag: 9.00 – 15.00
Fredag: 9.00 – 15.00